Ingen produkter
De gule ildfaste sten absorberer varmen og kan afgive varme over længere tid. Hvorimod de hvide isolerende ildfaste sten kun isolerer mod varmen og er samtidig porøs i overfladen.
Keramisk isolering (også kendt som keramisk uld) er velegnet til ovne, som skal kunne holde på varmen over en længere periode. Det kunne f.eks. være en pizzaovn, som også skal fungere som bageovn. Keramisk isolering kan modstå varmegrader op til 1260 grader uden at smelte eller falde sammen, imodsætning til Rockwool.
En fyrhund er et jernstativ, som anvendes inde i bålet. Stativet sættes i gløderne og nyt brænde lægges på. Ved at anvende en fyrhund undgår man at træet ligger og ulmer og danner røg. Ligeledes medvirker den til både at opretholde og højne temperaturen i en pizzaovn.
Start med at lave et lille bål lidt bagved skorstenen i indgangen til ovnen. Byg bålet op med mange små pinde. Vær omhyggelig med at få det bygget så du efterfølgende kan skubbe bålet ind i ovnen. Læs mere i vores blog.
Som udgangspunkt kan alt løvtræ bruges til at varme ovnen op. Det gælder om at få så meget varme ind i ovnen så hurtigt som muligt. Derfor er også lette løvtræssorter gode at bruge.
Grantræ er ikke egnet til andet end at bruge som optænding.