Ofte tænker man kun på pizza i forbindelse med en brændefyret stenovn. Og det er naturligvis også det primære formål med vores hjemmebyggede stenovn. Men en pizzabageovn kan så meget mere, som I her kan se et par eksempler på. Såfremt man anvender keramisk isolering og dermed isolerer stenovnen, kan den holde på varmen længe og man kan dermed tilberede gryderetter og bage brød i en stenovn.

Vi lavede pizza til frokost den første dag:

Pizzadejkugler sat til hævning.

Pizzadejen rulles ud og hjemmelavet tomatsauce, ost og i dette eksempel også pinjekerne lægges på.

Ind i stenovnen med pizzaen og 3 - 4 min senere har man en rygende varm pizza. Husk, at det kun er de ingredienser, der tåler høj varme der skal på fra start.


Da pizzaen kom ud tilføjede vi italiensk skinke og frisk rucola salat.


Dag to tændte vi op i stenovnovnen igen. Og da ovnen stadig var temmelig varm tog det ikke lang tid at få den op i temperatur. Så vi bagte først pitabrød, stegte en lammekølle, lavede marokkansk lammetagine samt en stor grydesteg/oksebov - osso buco style:-) 

Lammekøllen blev smurt med krydderurter, olie og hvidløg og kom i stenovnen mens temperaturen stadig var høj (200 grader) så den kunne blive brunet. Dernæst tildækket med alufolie indtil den var dejlig mør.


Kød og grøntsager til gryderetterne blev brunet af på komfuret i køkkenet og derefter sat ind i stenovnen et par timer indtil kød og grøntsager var møre. Dejlig nemt. 



Lammetagine i stenovn.





Lammekølle i stenovn.


Pitabrød bagt ved høj temperatur i stenovn.


Masser af dejlig mad til os og til fryseren:-)