Vores keramiske isolering kan modstå varmegrader op til 1260 grader uden at smelte eller falde sammen. Almindelig rockwool falder sammen og begynder at ose ved 350 varmegrader og mister dermed sin isoleringsevne. Den høje varmemodstand gør den keramiske isolering anvendelig ved pizzabageovne, rakuovne, keramikovne o.lign.
Vi sælger keramisk isolering i tre forskellige tykkelser - 13mm, 25 mm og 50 mm. Så afhængig af hvor længe ovnen skal forblive varm, kan det være en fordel at anvende 50 mm keramisk isolering. Bemærk dog, at isoleringen på 50 mm er 360cm lang, hvor isoleringen med 25 mm er 720cm lang.
Til fastgørelsen af den keramiske isolering i f.eks. en Raku ovn eller esse sælger vi også keramisk isolerings klæber.
Vi anbefaler, at man anvender Bio silikat isolering til projekter, hvor temperaturen ikke overstiger 1100 grader f.eks. pizzaovn o.lign., da denne type ikke er sundhedsskadeligt samt mere miljøvenligt.